Vi fejrede Berthas ( hunden)fem årige fødselsdag, fredag med gaver og lidt ekstra guf og
En dejlig lang gåtur i skoven. Hun hyggede sig og nød det.
Lørdag eftermiddag tog min mand og jeg til julefrokost i Aalborg. Ved 22tiden ringede min datter og var helt fortvivlet, Bertha havde bare ondt i maven. Hun har haft en maveinfektion for ikke så længe siden,så hun kendte symptommerne. Vi blev enige om, at hun måtte se at få fat i sin far og hører om han kunne kører hende til dyrlægen. Jeg havde fået et par snapse og et glas vin så jeg kunne ikke kører hjem. Og min mand heller ikke.
Det var så heldig, at det var vores egen dyrlæge der havde vagten. Han gav hende noget stærkt smertestillende. Og så skulle vi komme op til ham mandag, så ville han tage nogle prøver. Men han var bange for det kunne være betændelse i bugespytkritelen Og det kunne være ret alvorligt. Det var nogle lange hårde timer inden det blev mandag. For hun havde det rigtig skidt og vi havde læst om den diagnose og det kunne være vi mistede hende. Mandag formiddag blev hun undersøgt, og igen ventetid på svar på prøverne. Kl. Ca. 13 fik vi besked. Det var heldigvis ikke betændelse i bugespytkritelen . Men "kun" en meget alvorlig mavetarminfektion. Så nu er hun på penicillin, smertestillende og skånekost. Men puha sikken en forskrækkelse.
At man kan komme til at holde så meget af sådan en lille hund er ikke til at forstå 😍
Ingen kommentarer:
Send en kommentar