Sidevisninger i alt

torsdag den 16. maj 2013

Weekend i Vodskov

Min Svigerinde og niece skulle til Sjælland til konfirmation i weekenden  Min bror arbejder på Nordsøen og er væk i 14 dage og hjemme i 21 dage. Så han går jo ofte klip af ting. Men sådan har det været de sidste 20 år og det fungere jo for dem og det er det vigtigste.  De har to hunde som mine forældre plejer at passe, når de skal noget.  Men nu hvor min far er syg, kan de ikke det. Så jeg tilbød at passe dem. Så var jeg jo også tæt på mine forældre. Mine to dejlige unger ville gerne med, så vi drog af sted fredag eftermiddag. Vi havde også Bertha med. De tre hunde hygger sig meget godt sammen. Vi har haft en rigtig dejlig weekend, hvor jeg var hos min far lørdag mens min mor kunne ordne nogle ting. Dejligt at have ham på to mands hånd. Søndag hjalp vi dem med, at få de tunge ting sat ud i deres kolonihave. Men hvor er det dog hårdt at se ham have det så dårligt. Ham som plejer at lave alt selv. Nu sidder han og falder hen, han kan ikke holde ud, at gå ret langt og han ser rigtig dårligt da en af svulsterne er på synsnerven. Det er han rigtig ked af, da han altid har læst meget men det kan overhovedet ikke. Vi har prøvet med bøger med stor skrift og lydbøger men han kan ikke koncentrere sig om det. 

lidt nyt

Et lille pip her fra. Der bliver ikke lavet så meget kreativt for tiden. Jeg har fået startet på Topstykket igen. Har gået og samlet mod til at komme igang. Men det er nu gået forbavsende godt. :)

Jeg har fået lavet 133 trekanter til mit tæppe, så jeg burde begynde at sy det sammen, så jeg kan se hvor mange flere  jeg skal have lavet.

Jeg har fået gipsen af min fod. Den er helet godt de to af de 3 steder, så lægen mente det var sikkert nok. Det tror jeg bestemt også. Det føles rigtigt. Men må holde mange pauser, lidt træls når jeg bare gerne vil lave alt det der er blevet forsømt i den tid jeg har haft gips på.

Meget af min tid bliver også brugt til at køre til Nørresundby, op til min mor og far. Nu kan jeg jo heldigvis selv kører.
Puha hvor er det hårdt at se ham så skidt. Jeg var deroppe i går, hvor han fik en sygeseng at ligge i. Han har ingen kræfter tilbage, bare det med at komme op og sidde skal han have hjælp til. Og min stakkels  mor .....:( Vi tager der op igen på lørdag, hvor min mand kommer med. Så kan vi få ordnet lidt i deres have, for det stresser min mor, at den ikke er som den plejer.

Nå vil prøve at få gjort lidt rent herhjemme.